Kærlighed - blot kønsdrift?

The Boris Project følger nu op med en verdenspræmier - nedenfor præsenterer jeg bloggens første polemik - denne vil falde på dette udemærkede oplæg: http://rasmuselm.blogspot.com/2009/03/den-dikotomiske-krlighed.html

For finurligt nok falder denne blog sammen med at jeg lige har læst 1.del Freidrich Engells værk "Familien, Privatejendomen og Statens oprindelse", hvilket med stor sandsynlighed vil påvirke denne polemik til at blive endnu en munkemarxistisk svale fra min side. Dog også påvirket af min generelle livsfilosofi. Herunder følger den:

Som start siger min filosofi mig at man som menneske er et produkt af sine omgivelser og de objektive forhold. Så når man snakker om monogami må man også se på de objektive forhold som denne "ægteskabsform" er opstået i. I gennem urtiden sås mange forskellige former for familieliv. Eksempelvis har man set stammesamfund med kollektive ægteskaber hvor f.eks. hele klasseskel var gift med hinanden, man har set samfund hvor faderen var ukendt og kvinden derfor var i ægteskab med alle mændende i en flok og man andre konstalationer. Endda har jeg læst om en hvor man som bror og søster også var mand og kone. Et opbrud af dette synes senere meget praktisk, da man derefter havde mulighed for at blande gener og derfor udvikle en stærkere hjerne. (Den gamle danske kongefamilie kan nævnes som eksempel på en indavlet og derfor dårligere slægt)

Monogamien kom i virkeligheden langt senere til som jeg ser det. Det at 2 mennesker lever sammen som et par, kom ifølge mig med den private ejendomsrets opståen. Den kom da man startede med agerbrug, her blev manden sendt i marken pga. hans fysiske styrke. Da dette agerbrug viste sig at kunne skabe overskud og derved profit blev manden den med retten til produktionsmidlerne ejer af denne profit. Hvorimod kvinden var henledt til en plads som børnepasser (Langt mindre profitabelt) noget der grundlæggende har ført til kvindens undertrykkelse.

Da en mand eller familie nu kunne skabe sig et overskud, var der derefter interesse i at gifte børnene i mellem slægtene for at familierne kunne nyde godt af hinandens overskud. (Dette selvfølgelig stærkt forenklet). Heraf startede de første monogame forhold som jeg ser det. Altså ikke som kærlighed, men som praktiske foranstaltninger. Desuden vil jeg helt kynisk mene at monogamt ægteskab styrker produktionen i markedøkonomien da den pacificerer ægteparret og i langt højere grad kan overlade hjemmelige pligter til parret selv, i stedet for at gøre det til en kollektiv opgave (Som det burde). Altså er det monogame forhold i takt med den private ejendomsret op igennem feudalismen og specielt kapitalismen har forstyrket sig, også blevet mere udbredt.

Og hvad vil jeg så sige med denne produktionshistoriske nonsens? Ja jeg vil mene at kærligheden (kynisk og rationelt nok) ikke nødvendigvis nok behøver at opstå i mellem 2 mennesker, men ligeså vel kan opstå kollektivt. For kynisk som det lyder er kærligheden måske bare det ypperste stadie af kønsdriften. Så denne kærlighed kunne ligeså godt være til rigtig mange mennesker som det var set i nogle ursamfund. Eller som i dele af mellemøsten hvor flerkonneri var legalt (måske er? - det burde nogen undersøge).

Kontroversielt nok tror jeg derfor ikke at monogami er noget konstant eller det ypperste. Måske kunne ægteskab og kærlighed effektiviseres. Denne form ligger dog dybt i vores sind, den var allerede introduceret i det gamle testamente og har eksisteret i mange 1000 år. Derfor er jalousien også blevet en stor del af den måde mennesket reagerer på. Jeg tror hverken jalousi eller grådighed er en del af menneskets natur, jeg stiller mig i gruppen af mennesker der ikke tror på menneskelig natur, men igen på menneskelig tilegnelse af de objektive forhold. Mennesket ville uden den private ejendomsret ikke være jaloux. Mennesket søger at få det, som det ikke har (der er nyttigt), men hvis den kollektivt ejer alt og ægteskabsformen er (hypotetisk) kollektiviseret så alle er gift med hinanden uden for klasser eller noget. Så vil jalousien nødvendigvis heller ikke opstå. På samme måde vil jeg mener, at der i et kommunistisk samfund hvor man kunne nyde efter behov og ikke havde privat ejendomsret, ville være nogen materiel jalousi. Så hvis man afskaffede den private ejendomsret, ville monogamiet også ophøre - ja dette ville jeg forestille mig.

Så når man vælger om man vil være fri single eller i fast forhold handler det forenklet sagt om hvordan man bedst muligt kan formerer sig. Som single kan man befrugte flere kvinder, men i fast forhold kan man være sikker på at kunne befrugte mindst en. På samme måde som man kan overveje hvordan ens subjektive forhold bliver bedst ud fra de to former. Så måden man forener disse livsformer er deraf ved at nedbryde den private ejendoms ret. Måske holder kærligheden som begreb - dette er endnu ikke til at sige.