Glashuset

Kast ikke med sten når du selv bor i et glashus, siger et gammelt ordsprog. Dette lyder umiddelbart sympatisk, men problemet er at man ofte kun har brug for at kaste med sten når man selv bor i et glashus. For som en anden regel, som invasionen af Normandiet viste var, at det bedste forsvar er angreb.

Dette har vore kære verdensmajæstater forstået og sten flyver til højre og venstre som selv ikke oprørerne imod rydningen af Ungdomshuset kan mønstre, blot for at beskytte deres eget glashus. Nu hvor det frie markeds svar på Holger Danske, den usynlige laissez-fairehånd ikke har kunne holde vægten er dette nu brudt sammen og utilfredsheden med dette sløres nu af hykleriske trusler om svineinfluenza, terrortrusler og indvandrebander.

Gaza-konflikten er et oplagt eksempel på hvordan Israels regeringen har propaganderet sig til et slørende angreb imod uskyldige palæstinensere. Blot 4 mennesker døde af Hamas' hjemmelavede bomber, i mens et langt større antal er døde af markedets hærgen - Her menes arbejdsulykker og det faktum at stress er blevet en global folkesygdom. Dette viser at regeringen ikke er ude på at rede befolkningen imod død og ødelæggelse, men blot kaster en ny sten for ikke selv at blive ramt. Det mener næsten om Stalins gulag-retorik der førte til citatet: "1 mands død er en tragedie, mens 1 million mænds død er en statistik". Alt imens havde verdens øvrige ledere travlt med kaste sten i alle retninger og opfordrer deres egne organisationer til at gøre oprør, disse viste sig dog helt ubruglige og man tvinges til at sammenligne dem med en gennemhullet paraply der sikkert ser meget flot ud i solskin, men ikke virker når det regner.

Der er blot tilbage at håbe på at glashusendes fundamenter styrter sammen under den nuværende krise, så en ny og langt mere effektiv dagsorden kan sættes.

Tidsmaskinen!

Tiden som begreb er begribeligt nok et menneskeligt begreb, men samtidig ubegribeligt svært at begribe. Tiden er en bevægelse som mennesket endnu har svært ved at styre. Vi kan forudse fremtiden i overfladiske betragtninger, som f.eks. når vi forudser at en mængde vand vil koge efter et givent tidsrum. Vi kan gennemføre matematiske formler der kan forudse en bygnings holdbarhed hvis ikke at regnestykket bliver for stort. Eksempelvis kan vi forudse at en bygning vil styrte sammen ved et jordskælv ved en bestemt faktor på richterskalaen, men ikke om det vil styrte sammen ved faktore mennesket ikke har erfaret, eller om huset vil vælte ved hård vind, oversvømmelse, hoppen på 4. etage etc.

For at komme til sagen åbnede der sig en ny vinkel på begrebet tid for mig fornyelig. Den kontroversielle superhelt Dr. Manhatten kendt fra bestselleren "Watchmen" har nemlig evnen at kunne se ud i fremtiden, ved at kunne forudse atomer og molekylers baner. Derved tror jeg også at sciencefiction tanken om at kunne se ind i fremtiden er mulig. For måske er atomers bevægelser ikke linæer og påvirkelige, men de er alle en del af et regnestykke baseret på teori og erfaring som er mulig at få.

Så tro mig venner, science fiction kan snart blive science faction..