søndag den 14. juni 2009

buisness time

Aww yeahThat's right baby.Girl, tonight we're gonna make love. You know how I know, baby? ‘Cause it's Wednesday. And Wednesday night is the night that we make love. Tuesday night's the night that we go and visit your mother, but Wednesday night is the night that we make love. ‘Cause everything is just right conditions are perfect. There's nothing good on TV. Conditions are perfect. You lean in close and say something sexy like, “I might go to bed I've got work in the morning.” I know what you're trying to say baby. You're trying to say, “Oh, yeah. It's business time. It's business time.”It's business. It's business time.That's what you're trying to say you're trying to say let's get down to business it's business time.It's business. It's business time.Next thing you know we're in the bathroom brushing our teeth. That's all part of it, that's foreplay. Then you go sort out the recycling. That's not part of it but it's still very important. Then we're in the bedroom. You're wearing that ugly old baggy t-shirt from that team building exercise you did for your old work. And it's never looked better on you.Oh, team building exercise '99.Oh, you don't know what you're doing to me.I remove my jeans but trip over them ‘cause I still got my shoes on. But I turn it into a sexy dance.Next thing you know I'm down to just my socks and you know when I'm down to just my socks what time it is...it's time for business. It's business time.It's business. It's business time.You know when I'm down to just my socks it's time for business that's why they call it business socks.It's business. It's business time. Oh.Ooh, makin' love. Makin' love for two. Makin' love for two minutes. When it's with me you only need two minutes, ‘cause I'm so intense. Two minutes in heaven is better than one minute in heaven. You say something like, “Is that it?” I know what you're trying to say. You're trying to say, “Aww yeah, that's it.” Then you tell me you want some more. Well I'm not surprised. But I'm quite sleepy.It's business. It's business time.Business hours are over. Right, right.It's business. It's business time.

fredag den 12. juni 2009

Cyklisten

Mit liv som cyklist er snart forventet at tage en ny drejning, ned af en ny vej. Først til højre af Ansvarlighedsvej, til højre igen af Voksenhedsvej for så til sidst at ende i en blind vej af fortvivlelse.

Indtil videre har min vej foregået med støttehjul, til tider overflødige, men stadig behjælpende støttehjul der har gjort tilværelsen som cyklist en del nemmere. Jeg har så længe jeg kan huske (nok meget symptomatisk) søgt at frigøre mig fra støttehjulene og agere libertiner i den store verden, men alligevel har det været for trygt og nemt at beholde dem på.

Cykelturene har foregået i vidt forskellige omgivelser, i virkligheden ret sædvanelige omgivelser. Det er ret sædvaneligt for os cyklister at søge kendte ruter, både så man ikke farer vild eller ender i for store omveje af tidsspild. Alligevel søger jeg som cyklist med støttehjul konstant at vælte, udføre skade på min cykel eller opstille scenarier for min fremtidige færd uden hjul. Ved at øve mig i at falde er jeg klar til det chok der er at falde uden støttehjul. Ved at udføre skade på cyklen skaber jeg udfordringer for mig selv og sikrer at min cykeltur hverken bliver for monotom, triviel eller lang. Dette kan ses som en smule åndssvagt da man så i længden må investere i en ny cykel eller i en tid være afskåret fra det glade cykelliv, men glæden ved at cykle findes større ved at cykle på en spritny cykel eller komme tilbage til den glade cykelverden efter en tids pause. På samme måde hjælper de opstillede, og i tilfælde udøvede, scenarier også min cykeltur da denner er lutter forberedende. Det er aldrig til at vide hvordan man reagerer på en punktering da den kan komme på ubelejrlige tidspunkter, med ved at simulerer en får jeg en idé om hvad der skal til for at rette op på det.



Nu nærmer tiden hvor støttebenene skal af sig, med hastige træk, dog kommer perioden med en kæp i bagagebæret først men denne varer efter erfaring ikke lang tid og så må jeg håbe på at jeg har fået pakket alt i bagagen så jeg kan tage min egen personlige cykeltur ned af ansvarlighedsvej - en tur der selvfølgelig vil være til mit eget soundtrack, men som stadig vil være uungåeligt påvirket af trafikkens strøm, de andre cyklisters ageren, de skarpe sving, småsten på vejen eller uforventede renoveringer og omvæltninger.


Så er der bare tilbage at håbe at jeg finder nogle gode cyklister at følges med og at vejen vil sno sig rigtig efter min vej ...

tirsdag den 26. maj 2009

Boris Gone Gossip!

Ingen har noget at sige når jeg postulerer at Natalie Portman er verdens mest sexede kvinde.. Fuck fuck fuck.. Angelina Jolie: For fake, Scarlett Johanson - for ustabil i hotness, Britney Spears: For søle.. nej Mrs. Portman er the shit. . Jeg kunne bruge resten af mit liv på at ondulerer mig selv til nøgenbilleder af den pige.. ... eller nej fordi hun er mere lækker i film - V for Vendetta - HUN ER SELV LÆKKER NÅR HUN ER SKALDET..
Og så er hendes kæreste fucking sej! Devendra banhart - sing a song writer fra venezuela, fuck det om hun er ikke er single når han er sej.. respekt!

bort set fra at hun er med i star wars, hvilket er noget bullshit.. så HEIL NATALIE HEIL

mandag den 25. maj 2009

12 Angry Men

Filmkunst er både relativt, diskutabelt og heterogent og lad mig fra starten af sige, at man ikke behøver at have lavet en kunstfilm for at lave filmkunst. Jeg har stor respekt for mange af Steven Spielbergs populistiske actionfilm, disse er ofte både tankevækkende, underholdende og ekstremt velproducerede - Saving Private Ryan, Schindlers List og The Terminal som mine favoriter. Men hvor er det også befriende at se et virkelig godt stykke filmkunst (eller håndværk om man vil det), der ikke behøver et emotionelt soundtrack, overdimensionerede specialeffekts, rå kampscener eller dødsscener der skriger PATOS!

12 Angry Men (1957) er en af de mest simple film jeg nogensinde har set, og samtidig en af de bedste. Filmen udspiller sig, må få undtagelser, i et rum med kun 12 skuespillere. De 12 mænd er jurymedlemmer og skal afgøre en ung drengs skyld i drab på sin far. Dette ser efter fremlæggelsen af sagen simpelt ud da tyndt alibi og 2 vidner peger på drengen som skyldig. Dog lykkedes det 1 af jurymedlemmerne igennem tvivlsspørgsmål at vende sagen under jurymødet. 1 efter 1 overbevises jurymedlemmerne mere eller mindre trodsigt i drengens uskyldighed.
Igennem denne overbevisning opleves et helt krimidrama uden at man får lov til at følge det, kun ved hjælp af et sublimt manuskript bliver man guidet til sagens mulige løsning. Dette lyder umiddelbart som en langtrukken gabeforestilling, men filmens karakterer skaber hele filmen der ved hjælp af livlig filming bliver en underholdende affære. En af de film man håber ikke vil slutte.
De 12 vidt forskellige karaktere beskrives igennem deres handlinger og udsagn fantastisk og det interne spil dem i mellem vækker filmen til live.

En klog gammel filmmand sagde engang til mig at der ikke havde været filmisk fornyelse siden Hitchcock og Sierra Leone, dette er måske en overdrivelse. Men dramaturgien har ikke ændret sig væsentligt, de videnskabeligt beviste spændingskurver er stadig brugt og dette gør mange film let gennemskuelige og for skemabestemte (ikke at de så ikke kan være gode). Spændingsopbygningen og historiefortællingen sidder her fast, og det er derfor befriende at se en film der ikke sætter en klichéfyldt skema som skal have problemstilling, optrapning og løsning i hovedfokus, men som bruger filmmediet på en opbygge karaktere.

Denne film formår alligevel at opsætte problemstillingen i at man er uskyldig til modsatte er bevist (endda med happy-ending) - en værdi som idag ofte er glemt. For nok kan det juridiske system søge at opnå dette, så længe interessen er der. Men jutitsmord og uholdbare anklager flyver stadig rundt, bl.a. i mediernes verden. Tabloid medierne kan dømme flere hundrede autonome skyldige i hærværk, selvom de ikke var til stede og på den måde påvirke denne gruppe menneskers sag negativt, reelt uden dom.

Konkluderes kan det at 12 Angry Men kan anbefales til et åbentsindet menneske der søger udfordring og afvigelse fra Hollywood monopolet.

lørdag den 9. maj 2009

Gladiator 2



Filmen var planlagt, men manuskriptet (Skrevet af ingen mindre end Nick Cave) blev kasseret og nu offentliggjort. Problemet med filmen er følgende;



  1. Denne film vil være en ærgelig Hollywood-voldtægt af en godkendt hollywood film med Russel Crowe som sværd/sandal-man. Denne vil uundgåeligt blive en pengemaskine, men for filmen som medie kun donere endnu en skamplet af filmserier der ikke vil stoppe mens legen er god. Dog vil den nok aldrig blive triviel.

  2. Folk der har set Gladiator 1 ved at Russel Crowe dør i slutningen af filmen. Dette skulle Nick Cave så skrive sig ud af og her er resultatet: Maximus (Russel Crowe) møder nogle romerske guder og sin søn, han bliver her reinkarneret og tildelt evigt liv så Gladiator nu bl.a. kan mødes i 2. verdenskrig. Hele resuméet kan findes nederst på siden: Men for at nævne et par af de ting han kommer igennem: Dræber vietcong med en flammekaster under Vietnamkrigen, slås mod thanks i Tyskland og ender til sidst i et sort hul i en fremtidsuniverst med enorme rumskibe.

  3. Herudover er problemet at Russel Crowe aldrig rigtig har været "the shit".

  4. Den ville ikke pynte på Nick Cave eller Ridley Scotts cv.


http://goneelsewhere.wordpress.com/2008/04/15/gladiator-2-script-review/





onsdag den 29. april 2009

Glashuset

Kast ikke med sten når du selv bor i et glashus, siger et gammelt ordsprog. Dette lyder umiddelbart sympatisk, men problemet er at man ofte kun har brug for at kaste med sten når man selv bor i et glashus. For som en anden regel, som invasionen af Normandiet viste var, at det bedste forsvar er angreb.

Dette har vore kære verdensmajæstater forstået og sten flyver til højre og venstre som selv ikke oprørerne imod rydningen af Ungdomshuset kan mønstre, blot for at beskytte deres eget glashus. Nu hvor det frie markeds svar på Holger Danske, den usynlige laissez-fairehånd ikke har kunne holde vægten er dette nu brudt sammen og utilfredsheden med dette sløres nu af hykleriske trusler om svineinfluenza, terrortrusler og indvandrebander.

Gaza-konflikten er et oplagt eksempel på hvordan Israels regeringen har propaganderet sig til et slørende angreb imod uskyldige palæstinensere. Blot 4 mennesker døde af Hamas' hjemmelavede bomber, i mens et langt større antal er døde af markedets hærgen - Her menes arbejdsulykker og det faktum at stress er blevet en global folkesygdom. Dette viser at regeringen ikke er ude på at rede befolkningen imod død og ødelæggelse, men blot kaster en ny sten for ikke selv at blive ramt. Det mener næsten om Stalins gulag-retorik der førte til citatet: "1 mands død er en tragedie, mens 1 million mænds død er en statistik". Alt imens havde verdens øvrige ledere travlt med kaste sten i alle retninger og opfordrer deres egne organisationer til at gøre oprør, disse viste sig dog helt ubruglige og man tvinges til at sammenligne dem med en gennemhullet paraply der sikkert ser meget flot ud i solskin, men ikke virker når det regner.

Der er blot tilbage at håbe på at glashusendes fundamenter styrter sammen under den nuværende krise, så en ny og langt mere effektiv dagsorden kan sættes.

søndag den 26. april 2009

Tidsmaskinen!

Tiden som begreb er begribeligt nok et menneskeligt begreb, men samtidig ubegribeligt svært at begribe. Tiden er en bevægelse som mennesket endnu har svært ved at styre. Vi kan forudse fremtiden i overfladiske betragtninger, som f.eks. når vi forudser at en mængde vand vil koge efter et givent tidsrum. Vi kan gennemføre matematiske formler der kan forudse en bygnings holdbarhed hvis ikke at regnestykket bliver for stort. Eksempelvis kan vi forudse at en bygning vil styrte sammen ved et jordskælv ved en bestemt faktor på richterskalaen, men ikke om det vil styrte sammen ved faktore mennesket ikke har erfaret, eller om huset vil vælte ved hård vind, oversvømmelse, hoppen på 4. etage etc.

For at komme til sagen åbnede der sig en ny vinkel på begrebet tid for mig fornyelig. Den kontroversielle superhelt Dr. Manhatten kendt fra bestselleren "Watchmen" har nemlig evnen at kunne se ud i fremtiden, ved at kunne forudse atomer og molekylers baner. Derved tror jeg også at sciencefiction tanken om at kunne se ind i fremtiden er mulig. For måske er atomers bevægelser ikke linæer og påvirkelige, men de er alle en del af et regnestykke baseret på teori og erfaring som er mulig at få.

Så tro mig venner, science fiction kan snart blive science faction..

tirsdag den 31. marts 2009

Jeg elsker mennesker - specielt dem på internettet











The Curious Case of Being Young

I følge samfundets tunge røster må jeg anses for at være indbegrebet af en ungdomskliché!


  • Et menneske med visioner og tro på at mit liv kan udarte sig til noget ekstraordinært og spændende.

  • Et menneske der tror på at jeg kan få en karrierer frem for et job.

  • Et menneske der tror på at mennesket ikke er grådigt og egoistisk og derfor på at man kan omstyrte den indeffektive og historisk udspillede planøkonomi.

  • Et menneske der ikke mener at sprut og smøger kan stå i stedet for kone og børn.

  • Et menneske der håber på at kunne tro på fremtiden, selv når min egen er blevet fortid.

Normen i vort samfund er jo at starte et monogamt forhold på baggrund af overfladiske modsætningerne til mine forældres og derefter fordømme mine 2 børns oprør imod mig. Det er blevet en kliché i blandt unge at gøre oprør imod deres forældre, samfund og det rationelle liv.


Nogle gange ville jeg ønske at nogle havde historien på bånd, så vi blot kan se at oprøret imod forældreer noget meget nyt. Før dette århundrede var det langt mere sandsyneligt at man kopierede sine forældre og videreførte deres erhverv - Specielt når man er proletarisk og ikke har en arv at sælge ud over sin egen arbejdskraft.


Men man skulle da være et skarn ikke at tro på et andet samfund hvis man tror på at historiens bånd kan vise at mennesket ikke nødvendigvis er indstillet til at markedsøkonomien er det ypperste stadium. Men så vil tiden vise om dette er en face som blot holder indtil jeg har en stiftet familie at forsørge ved fast job. Et job der indtjener nok til at jeg skal betale en topskat jeg vil formindske og jeg derfor ser interesse i at blive borgerlig. Eller om finanskrisen og 20 års nedskæringer på den offentlige sektor for folk til at indse at vi alligevel ikke har nået menneskets ypperste stadium - at historien ikke er død og at evolution er muligt.



tirsdag den 17. marts 2009

Kærlighed - blot kønsdrift?

The Boris Project følger nu op med en verdenspræmier - nedenfor præsenterer jeg bloggens første polemik - denne vil falde på dette udemærkede oplæg: http://rasmuselm.blogspot.com/2009/03/den-dikotomiske-krlighed.html

For finurligt nok falder denne blog sammen med at jeg lige har læst 1.del Freidrich Engells værk "Familien, Privatejendomen og Statens oprindelse", hvilket med stor sandsynlighed vil påvirke denne polemik til at blive endnu en munkemarxistisk svale fra min side. Dog også påvirket af min generelle livsfilosofi. Herunder følger den:

Som start siger min filosofi mig at man som menneske er et produkt af sine omgivelser og de objektive forhold. Så når man snakker om monogami må man også se på de objektive forhold som denne "ægteskabsform" er opstået i. I gennem urtiden sås mange forskellige former for familieliv. Eksempelvis har man set stammesamfund med kollektive ægteskaber hvor f.eks. hele klasseskel var gift med hinanden, man har set samfund hvor faderen var ukendt og kvinden derfor var i ægteskab med alle mændende i en flok og man andre konstalationer. Endda har jeg læst om en hvor man som bror og søster også var mand og kone. Et opbrud af dette synes senere meget praktisk, da man derefter havde mulighed for at blande gener og derfor udvikle en stærkere hjerne. (Den gamle danske kongefamilie kan nævnes som eksempel på en indavlet og derfor dårligere slægt)

Monogamien kom i virkeligheden langt senere til som jeg ser det. Det at 2 mennesker lever sammen som et par, kom ifølge mig med den private ejendomsrets opståen. Den kom da man startede med agerbrug, her blev manden sendt i marken pga. hans fysiske styrke. Da dette agerbrug viste sig at kunne skabe overskud og derved profit blev manden den med retten til produktionsmidlerne ejer af denne profit. Hvorimod kvinden var henledt til en plads som børnepasser (Langt mindre profitabelt) noget der grundlæggende har ført til kvindens undertrykkelse.

Da en mand eller familie nu kunne skabe sig et overskud, var der derefter interesse i at gifte børnene i mellem slægtene for at familierne kunne nyde godt af hinandens overskud. (Dette selvfølgelig stærkt forenklet). Heraf startede de første monogame forhold som jeg ser det. Altså ikke som kærlighed, men som praktiske foranstaltninger. Desuden vil jeg helt kynisk mene at monogamt ægteskab styrker produktionen i markedøkonomien da den pacificerer ægteparret og i langt højere grad kan overlade hjemmelige pligter til parret selv, i stedet for at gøre det til en kollektiv opgave (Som det burde). Altså er det monogame forhold i takt med den private ejendomsret op igennem feudalismen og specielt kapitalismen har forstyrket sig, også blevet mere udbredt.

Og hvad vil jeg så sige med denne produktionshistoriske nonsens? Ja jeg vil mene at kærligheden (kynisk og rationelt nok) ikke nødvendigvis nok behøver at opstå i mellem 2 mennesker, men ligeså vel kan opstå kollektivt. For kynisk som det lyder er kærligheden måske bare det ypperste stadie af kønsdriften. Så denne kærlighed kunne ligeså godt være til rigtig mange mennesker som det var set i nogle ursamfund. Eller som i dele af mellemøsten hvor flerkonneri var legalt (måske er? - det burde nogen undersøge).

Kontroversielt nok tror jeg derfor ikke at monogami er noget konstant eller det ypperste. Måske kunne ægteskab og kærlighed effektiviseres. Denne form ligger dog dybt i vores sind, den var allerede introduceret i det gamle testamente og har eksisteret i mange 1000 år. Derfor er jalousien også blevet en stor del af den måde mennesket reagerer på. Jeg tror hverken jalousi eller grådighed er en del af menneskets natur, jeg stiller mig i gruppen af mennesker der ikke tror på menneskelig natur, men igen på menneskelig tilegnelse af de objektive forhold. Mennesket ville uden den private ejendomsret ikke være jaloux. Mennesket søger at få det, som det ikke har (der er nyttigt), men hvis den kollektivt ejer alt og ægteskabsformen er (hypotetisk) kollektiviseret så alle er gift med hinanden uden for klasser eller noget. Så vil jalousien nødvendigvis heller ikke opstå. På samme måde vil jeg mener, at der i et kommunistisk samfund hvor man kunne nyde efter behov og ikke havde privat ejendomsret, ville være nogen materiel jalousi. Så hvis man afskaffede den private ejendomsret, ville monogamiet også ophøre - ja dette ville jeg forestille mig.

Så når man vælger om man vil være fri single eller i fast forhold handler det forenklet sagt om hvordan man bedst muligt kan formerer sig. Som single kan man befrugte flere kvinder, men i fast forhold kan man være sikker på at kunne befrugte mindst en. På samme måde som man kan overveje hvordan ens subjektive forhold bliver bedst ud fra de to former. Så måden man forener disse livsformer er deraf ved at nedbryde den private ejendoms ret. Måske holder kærligheden som begreb - dette er endnu ikke til at sige.

Boris-Festival

... "The festival you gave me that day, the festival you can't take away" lyder festivalens nye slogan.

Festivalen startede få år tilbage, som en måde at fejre friheden i at holde sin egen hybel for en tid og den har siden budt på mange kontroversielle begivenheder. Normalt forbindes festivaler med uhumske forhold og store armbevægelser. Dette gør Boris-festivalen op med og danner i stedet ramme om en intim og dyrkende oplevelse.

Igennem tiden har den udvilket sig til at blive en promoverende begivenhed for "The Boris Project" - mit personlige medieimperium. Den har derfor også udviklet sig fra at være en ordinær samling af projektets næreste kontakter til et eventbaseret arrangement med både temadage, fester og koncerter, men stadig inden for samme beskedne fysiske rammer.

Mange vil måske huske den månedslange festival forrige sommer der dyrkede feriens legitime tomhed og udviskning af memoirs ved hjælp af uvæsentlige playstationspil, langtrukne "Tour de France"-etaper og et afslappet forhold til hash. På trods af denne tilsyneladende kedsommelighed satte denne festival et legendarisk punktum på folkeskoletilværelsen. Festivalen blev financieret af Park-Café's fryser og folks afslappede tilværelse i ferienstunden. Denne festival står som et af højdepunkterne i en festivalsepoke der også fornyelig fik tilføjet et kapitel i form af den seneste festival der ligeså blev grundlagt på baggrund af intimitet og en afslappet holdning til narkotikum. Et forhold der bl.a. udmundede sig i festivalens slogan "Say Yes To Drugs".

På denne festival blev der introduceret et nyt koncertkoncept hvor bands afprøver sig selv på en skræmmende intimt scene. 1. band på festivalen overhovedet var lidt af en sensation da det lykkedes at gendanne det ellers opløste indie-rockband Les Ramabété for en sidste koncert. Derudover bød festivalen på en slumberparty-dag med pyjamas som påkrævet dresscode og ikke mindst en tribute til den velproducerede miniserie "Band of Brothers".

Festivalen opstår mere eller mindre spontant efter hvornår vores sponsor "Smukke Christina" vil financierer og afholde sig fra festivalpladsen, derfor ønsker jeg at i følger med i medierne for opdateringer.

Til sidst vil jeg opfordrer folk til at skrive festivaldagbøger, anmeldelser eller historier ned og sende dem til mig så de kan blive udgivet på The Boris Project. Bl.a. kan der nævnes en varmende tv-pejs, en mødom i M, diverse fester, forrest gump in real-life og et badekar i alternativ funktion.

// The Boris Project

søndag den 1. marts 2009

Blogger on blogzz

Just the fact that people seem to be getting dumber and dumber. You know, I mean we have all this amazing technology and yet computers have turned into basically four figure wank machines. The internet was supposed to set us free, democratize us, but all it’s really given us is Howard Dean’s aborted candidacy and 24 hour a day access to kiddie porn. People…they don’t write anymore - they blog. Instead of talking, they text, no punctuation, no grammar: LOL this and LMFAO that. You know, it just seems to me it’s just a bunch of stupid people pseudo-communicating with a bunch of other stupid people at a proto-language that resembles more what cavemen used to speak than the King’s English

- Hank Moody

tirsdag den 27. januar 2009

Litteraturens udvikling

En blog, er hvis man ser statisk på det envejskommunikation fra en teenager der ønsker at gøre sin dagbog offentlig, gøre afløb for sine tåbelige lommefilosofiske hverdagstanker og gøre sine personlige billeder fra selvbedrageriske ligegyldigheder til poetiske kunstværker - til resten af den uinteresserede verden. Sådan lyder kammertonen fra tid til anden spillet: Dette nye medier dræber eftersigende skrivekunsten i intetsigende forkortelser og ukyndigt websprog.

But let's face it, denne uforbeholdne konservativitet er et udtryk for dovenskab og ignorance. For internettet har formået af at ændre måden vi forholder os til musik og film på, og bare fordi det ikke er som i gamle dage hvor man skulle have sportstasker med for at bære 1 Gb musik af højeste kvalitetslyd behøver dette ikke være et tilbageskridt. Musikken har uviklet sig til at være et udtryk for større selektivisme, man klikker sig i højere grad ind på den musik man vil høre. Dette gør at meget ligegyldigt skrammel ender på internettet, men dette er blot et udtryk for mangfoldighed - der er også kommet meget talentfuldt musik ud som ellers ikke ville være signeret på pladeselvskaberne (Arctic Monkeys som bedste eksempel)

Dog har jeg svært ved at se hvor litteraturen har ændret sig i forhold til dette. Vi har ikke set litteraturen udnytte dette den frihed. Her ser jeg bloggen som en mulighed for at komme ud over disse hverdagstanker og rent faktisk skabe litteratur af høj kvalitet. Sproget af udviklet sig og det har måden at udgive medier også, og fordi at ens værker ikke ligger på et støvet arkiv i indre by behøver den ikke at være uværdig. Hvem er til at bestemme hvad god litteratur er? - Mit svar er på god litteratur må være noget der vedkommer mig.

Jeg ser internettet og bloggen som en mulighed for at udvikle litteraturen til et nyt stadie: For litteraturen er en kunst der ikke bør være statisk forbundet med svenske krimier i blødt papir, nej den bør være progressiv. Internettet giver en perfekt mulighed for at undgå den kulturelt dræbende private ejendomsret, da dette heldigvis ikke har nogen ejer endnu.

Jeg ser hverken mig selv som pioner eller holger danske for dansk litteratur, men jeg mener at man bør være åben for at både sag - og prosa bør kunne skabes på internettet. Men heraf mener jeg også at bloggen bliver nødt til at udvikle sig til noget mere kvalitativt end hjemmelavede"Vice-artikler". For at denne udvikling kan blive reel må man også tage bloggen på et højere stadie der kan modbevise overstående anklager imod blogmediet

Held og lykke til pionererne og litteraturen, for denne er ikke død (Ingen forstod Herman Bang fra starten).

tirsdag den 20. januar 2009

What the fuck do i know-indlægget


Når man i danske medier eller på diverse sundhedsklinikker landet over skal anskueliggøre det skadelige ved cola, viser de altid colaens sukkerindhold målt i sukkerknalder. Det er mildt sagt en smule forhalet, sukkerknalden er ikke et objekt som den almene unge dansker har et forhold til - For 30 år siden, helt sikkert. Men det eneste forhold til sukkerknalden jeg har er fra sundhedsklinikker der tilbød mig dem før en vaccine. Hvorfor ikke bare fortælle folk hvor mange kalorier det er eller vise hvor meget det er i fedt.

Hvorfor spiller søde Edward Norton altid roller som hardcore slagsbror, når han praktisk talt ikke ser hardcore ud. Det lykkedes i alle tilfælde godt, men han ser alligevel altid så uskyldig og sød ud.
Interresante pointer med grobund for udemærkede blogs. Jeg ser blog-mediet som en start på fremtidens litteratur, men som et medie der er brug for at blive evalueret (Det kunne man skrive en hel blog om). For bloggere har ofte et problem med at stå ved det de siger og modsige hele deres perspektivering ved at afslutte med: "Fuck det" eller "Hvad fuck ved jeg om det".. Hvis det virkelig er synspunktet ville man aldrig have kastet sig ud i skrivningen.

Der er chance for at det fænomen blot viser bloggerens mangel på færdighed til den svære kunst at afslutte en tekst. Og jeg kender det fra mig selv, jeg er selv et udtryk for dette fænomen.

Jeg tror ikke på endegyldige videnskablige former for afslutninger, litteratur, film og musik mediet er igennem årene blevet fastlåst i videnskabens forklaring på den perfekte dramaturgi, spændingsbølge eller sangformel. Men videnskab er ikke konstant, men en måde hvorpå man forklare nogle ting ud fra nogle forudsætninger som sagtens kan ændres. En gang sagde videnskaben at jorden var flad og senere at den var rund og om 100 år er den noget helt 3.

Pointen er at der ikke er nogen fast form for hvordan en blog skal se ud, men at det ville klæde bloggen som medie at afslutte ordenligt lige så vel som det klæder bloggen med velformuleret sprog.
Det er ikke for at lege smagsdommer over folks personlige bloghåndværk, men for at pointerer at What the fuck do i know-syndromet er modsigende med det at skrive til folk.


og inden i klikker væk så husk at tjek TV on the Radio - Dear Science!

tirsdag den 13. januar 2009

This Is Denmark

Et oprør imod dansk films til tider Nikolai og Julie agtige temaer, et oprør imod dansk films til tider konservative valg af Kim Bodnia og Mads Mikkelsen til de fleste roller og et oprør imod dansk films til tider statiske dramaturgier. Denne film ligger ingen fingrer i mellem, den er ikke bange for at have store armbevægelser, bryde med janteloven og lave en storfilm med noget på hjertet på trods af det ikke eksisterende budget!

Det er også min kommercielle debut på det store lærred, filmen blev forevist af flere gange på undertegnedes gymnasium og er derudover blevet sendt på TV TV (Kanal KBH).

Filmen handler om en gruppe soldaters kamp i mod militært overlegne Sveriges invasion af Danmark, filmen skildrer broder, leder - og fællesskabet i et topprofesionelt squad.

Det glæder mig at præsentere - THIS IS DENMARK

Enjoi






Glemmebogen!

Jeg er gået lidt i glemmebogen har fundet et par indlæg fra det gamle The Boris Project frem, som jeg håber i vil læse, for det gør dem ikke mindre aktuelle at de har år på bagen.

//Boris

Ps. Til alle bør det siges at der kommer en 1.oplag 2.udgave af Det Store Smøgleksikon med revidering og sproglige rettelser inden for overskuelig fremtid.

Vanløse

Vanløse! Jeg har været der et par gange. I virkeligheden er jeg meget bange for stedet. Min frygt stammer fra Scootermorderen. En manden der kører rundt i vanløse og stikker cyklister ned på vejene.. Noya - ja tak. Det er nok den værste farer jeg har erfaret ved denne næsten ukendte civilisation som befinder sig lidt uden for KBH. De lever ofte i parcelhuse, denne primitive og umådelige danske og kedelige husform beundrer jeg dem for at holde ud.
Selve folket er et muntert folkefærd med en bondeånd. De har ikke den sammen arrogante og højrøvede indstilling til mennesker. De er derimod hyggelige og umådelige søde. (Dette gælder dog ikke en fyr ved navn Rasmus Elm, der er imigreret til KBH og som har været for meget sammen med os) Samtidig er de præget af rock. Det er rock'n'roll spirit, i den søde form. For faktum er at de aldrig ville røre en joint med en ildtang. (Dette gælder dog ikke en fyr ved navn Rasmus Elm, der er imigreret til KBH og som har været for meget sammen med os)
Dette er en hyldest til disse mennesker, der ikke lader sig påvirke af vores langefingrer og grumme diskriminationer!
VANLØSE BLIR' I KAN RYDE FREDERIKSBERG!

Afslutningsvis og som tillæg til denne blog vil jeg gerne indrømme.. jeg tog fejl de rørte joints med mere end ildtange!

Heinz - en monopolvirksomhed med skumle bagtanker





På nygårsvej nr. 35 ligger der en netto, en jeg købte ind i! Da jeg kom ud fra nettoen og beskuede min bon, faldt jeg over et bemærkelsesværdigt syn. Heinz Tomatketchup var den absolut dyreste artikel på min bon. Flasken overvandt endda hakket oksekød, dolmio og cocio. Tilfælde? - næppe! Her er først lidt historisk baggrund om Heinz!

Heinz Tomatketchup er et højreradikalt amerikansk produkt, der indholder Tomatpure, eddike, sukker, salt, krydreurter (bl.a selleri). Det er dog egnet for glutenfri kost.
Firmaet Heinz blev stiftet i 1869 som jo er 5 år efter at Tyskerne havde været i krig imod Danmark og havde vundet et nyt stort profitrigt areal.


Heinz Ketchup er den ketchup som alle vil have! ALLE VIL HAVE HEINZ!! Alt andet er uacceptabelt. Men der er jo ingen der har smagt andet, da det ville være uhørt at købe bouvais' ketchup. Men hvordan kan bouvais så holde gang i omsætningen. Ja fordi Heinz står bag bouvais, for ikke at være monopolvirksomhed på dette marked. Bouvais er et pyntprodukt for at snyde Konkurrencestyrelsen.
Jeg kigger nu nærmere på produktet det første man støder på er reklamen STAY CLEAN CAP - Racerenhed var også et begreb tyskerne brugte under holocaustperiodion i midten af det 20. århundrede. Her kommer den første nazi-reference.


Derudover står der selvfølgelig HEINZ TOMATO KETCHUP. I flasken/tuben er det trykt 57 flere steder, det skulle eftersigende være fordi at der er 57 varianter. Men vi har jo kun set en? Hvad kan der være med tallet. Det kommer vi tilbage til.
På bagsiden er det første man kan læse, på svensk. Sverige var neutrale under krigen, altså ligeglade med jødeudryddelsen. Sverige har derudover et blomstrende neonazistisk miljø. Hvilken gestus.'
Navet Heinz er bl.a. navnet på den nazistiske tyske journalist Heinz Höhne. Se selv:
http://en.wikipedia.org/wiki/Heinz_H%C3%B6hne
Heinz blev stiftet af Henry John Heinz. Derfra kommer navnet. Heinz har også lavet bønner, pickles osv. men de er mest kendte for Tomatketchupen. Henry John Heinz' forældre imigrerede fra Tyskland. Hm mistænktsomt.
http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_John_Heinz
Vi tænker nu tilbage til den dyre pris? 23.95 kr. for noget tomatpure med selleri? hvorfor så dyrt? hvorfor monopol? Hvorfor heletiden en sammenhæng med nazismen og heinz? Hvorfor har der været der været 2 verdenskrige efter Heinz blev stiftet og ikke før? Heinz finiancerer nazisternes næste forsøg på 3. verdenskrig, og derfor kræver de disse enorme summer og det kan de gøre fordi der ikke er nogen konkurrence på området.
Du bliver hvad du spiser. så tænk dig om..

onsdag den 7. januar 2009

Det store smøgleksikon

Arbejdssmøgen: En ikke-ryger ville sætte sig ud på toilettet og vente en 10 minutters tid for at hvile hovedet uden forstyrrelse. En ryger derimod kan legalt tage sig en velfortjent smøg for at holde pause. Denne kan sammenlignes med frikvarterssmøgen.

Bedstevensmøgen: Den smøg du ryger i selvskab med en dejlig person, ofte med indførelse af drikkelse og god musik. En ægte hyggespreder hvis vennen ligeså også er ryger.

Begyndersmøgen: Du har ikke prøvet det før, det smager af h. til, man hoster og kan alligevel ikke få noget ud af nikotinen, da man ikke kan indhalerer. Føj, men fortsæt endelig det varer ikke længe før du lærer det og så kan du nyde smøgernes glæder.

Densidsteforjegholderopsmøgen: En smøg, den sidste smøg i laaaaangt tid. Denne smøg skaber en euroforisk stemning, og vil huskes som noget specielt. Denne skal ryges med snilde for at slette alle spor af rygerstatusen så man ikke føler for stor en trang. Denne smøg kan ikke anbefales - bliv ved.

Festsmøgen: Kan i visse tilfælde også kaldes festivalsmøgen. Den er vigtig for attituden til festen, vigtig for stemningen, men tilgengæld dræbende hvis rygning foregår udendørs. Den hænger uløseligt sammen med ølsmøgen da øl ofte forekommer til festlige sammenkomster. For en afhængig er denne smøg til gengæld irriterende, da den kan ødelægge en stemning og splitte festen. Fester skaber et sort hul hvor smøger forsvinder ned i, ingen har røget dem, ingen har set dem, men de mangler i din pakke næste morgen.

Filmsmøgen: Kan være et godt brud på en dårlig film, og kan gøre seancen mere opmærksom og afslappende. Men hvis filmen er spændende og ekstrem vigtig så undgå dette, da røgen svækker udsyn og kan tage fokus for det essentielle.

Frikvaterssmøgen: Selvom du måske ikke har brug for en smøg i timen, så virker den opfriskende i mellem 2 kedelige timer og kan ved mangel føre til rastløshed. Bør dog undgåes omkring idrætstimer (Se sportssmøgen)..

Godnatsmøgen: Ligefør man sover. Får en til at slappe af og tænke over dagen der er gået. Denne smøg kan også være irriterende, hvis man bare vil sove.

Hashsmøgen: Man skulle tro, at ens hals og lunger var blevet voldtaget nok, men efter en joint kommer smøgerne ofte på bordet. Endten for at opretholde skævheden eller for at give følelsen af at man stadig indtager røg. Denne smøg er ofte misplaceret, da tør - og ømhed ofte har indtaget ens halsregion.

Jegharikkerøgetifleredagesmøgen: Denne føles naturligvis ekstrem tilfredsstillende, da man kan mærke nikotinen flyde rundt i kroppen. Men rent objektiv er den af helvede til, da den vidner om dårlige stunder og ofte gør en irriterende nikotinskæv

Jegharivirkelighedenikkelysttildennesmøgsmøgen: Smøgen du tager op af pakken, du ved du lige har røget 5. Hvis du har nok selvdisciplin putter du den tilbage i pakken. Hvis ikke ryger du den, velvidende at du slår dig selv ihjel en lille smule hurtigere end vorherre har villet det. Bør i den grad undgåes.

Kaffesmøgen: Må siges at være en af de mest værdifulde smøger, den gør et godt supliment til den varme og bitre drik. Smøgen tillader en at føle sig poetisk, da den stereotype forfatter ofte er høj på en blanding af koffein og nikotin, når vedkommendes værker kreeres.

Kedsomhedssmøgen: Bør undgåes, den vidner ofte om lektieskrivning, for langt tid på facebook eller mangel på inspiration. Den leder til afhængighed, hvilket er farligt hvis de keder dig på et sted hvor der ikke kan ryges. Bruges også ofte til at bryde en kedelig bevægelse, så som cykling.

Lånesmøgen: Hænder ved mangel på tid eller penge til at købe eller finde nye! Heraf låner man smøgen tættest på, hvilket kan resulterer i forfærdelige hændelser da man ikke har styr på hvilken slags man får. Ved uheld kunne man rende ind i Prince Highland taste.

Madsmøgen: Før, under eller efter maden - en genial smøg. Skaber hygge og gastronomisk udfoldelse i køkkent suplerer et godt måltid, hvis den passer ind og er nødvendig til at slå mave med. Får en til at slappe af efter et hårdt og krævende måltid. Også kendt som fordøjelsessmøgen.

Mangelpåmadsmøgen: Tilfalder ofte ved lavvande på kontoen, og kan på den måde dræbe sulten. Denne smøg er helt legal, bortset fra at den ofte viser sig at være en billigsmøg og derfor ikke den store smagsoplevelse.

Mensjegventersmøgen: Når man kan se at der er 7 minutter til at Holtetoget går, kan man ligeså godt dræbe tiden, med en smøg. Denne fører dog tit til nasseri fra folk der skal med samme tog. Kan også sammenlignes med kedsomhedssmøgen, men denne er tilladt da kaffe, morgener og øl kan hænde omkring stoppesteder.

Morgensmøgen: Sker ofte i mørke, endten fordi det er vinter eller fordi dine øjne er blændede af det skarpe lys. Denne ryges tit til kaffe, og er nødvendig før indtagelse af morgenmad.

NUERJEGSUR!!!smøgen: Smøgen tændes ofte efter negative hændelser, så som en dårlig dag, en irriterende SMS fra eksen, en dårlig karakter etc.. Den perfekte undskyldning for en smøg.

Præmiesmøgen: Også kendt som Missionaccomplishedsmøgen! Du har måske lige fået sat de telt op på årets roskildefestival, eller måske afsluttet en længere opgave. Som præmie skal du nyde en velfortjent smøg. Og det føles godt - Mmmm!

Regnskabssmøgen: Eksempel; Du har sat dig for kun at ryge 10 smøger om dagen, men har kun røget ni, derfor bliver du nødt til at ryge den sidste for at holde regnskab i pakken. Et andet eksempel kunne være, at man ryger den sidste smøg i pakken bare for at give sig selv lov til at købe en ny.

Rekvisitsmøgen: Den bruges i en eller anden grad til at gå ind i en rolle. Den bruges ofte til at imponere det modsatte køn, eller på anden måde fremstå vigtig. Denne smøg får dig til at føle dig lækker eller cool, men så snart den er røget færdig fremstår man ligesom før, specielt hvis man lider af selvbedrag. Denne smøg kan f.eks. fremkomme på en bar, som undskyldning til ikke at involverer sig i resten af selvskabet.

Road-smøgen: Ryges ofte gående, men også på hjul. Smøgen giver en den ønskede attitude - Engelsk indiebadass, Compton-G, Spaghettiwestern-Cowboy eller dusty arizona hillbilly. Giver ofte en form for ekstase specielt med musik tilsat (Kings Of leon kan her anbefales). Foregår den på hjul sker oftest noget andet, på cykel (Se kedsomhedssmøgen) opleves som et brud på det statiske tråd i pedalerne. Andre køretøjer kan have beggeeffekter - kedsomhed eller badass.

Rutinesmøgen: Smøgen der ryges samme sted, samme tid, hver dag. Den bliver stort set tændt inden for samme meter på ruten, hver dag, f.eks. på vej til skolen. Den ville B.S. Christiansen ryge hvis han røg.

Sex-smøgen: Misvisende af navn da denne forhåbentlig forekommer efter den erotiske seance. Denne er stærkt overvurderet rent fysisk da man ofte har sandpapir på mundens inderside. Dette gør smøgen utrolig tør - tilgengæld giver den partner imellem en rigtig hyggeligt og stilfærdigt stund hvor man i fuld tilfredshed deler nikotinen. Denne smøg er dejlig intim og dette har gjort den meget populær.

Sportssmøgen: Forekommer ofte efter krævende fysisk udfoldelse og dette bør i den grad undgåes, da den giver en forfærdelig åndenød og hoste. Denne smøg kan forekomme under sportsspil som f.eks. basketball, men dette må og SKAL undgåes, da den uden undtagelse ender i brændsår.

Stuntsmøgen: Den der endten skal tændes med noget så ekstraordinært som et bål, giftige stearinlys eller et gaskomfur. Eller også skal der udføres tryllekunstner med den, så som at vende den tændt i munden. Begge stunts fører ofte til forbrændinger eller giftige dampe i lungerne. Hvis man undgår dette, kan man være heldig at imponere.

Sygdomssmøgen: Den er ikke rar, du har overhovedet ikke lyst, men du bliver nødt til at ryge den. Av av av - den er ubehagelig.

Telefonsmøgen: En smøg, der anvendes oftest af piger når de snakker i tlf. Pigers samtaler over telefonen er for det meste lange og om fest, fyre og sex. Heraf kommer trængen til at ryge let på tale og smøgen bruges her som en del af den hyggelige samtale.

Thesmøgen: Smøgen passer underligt nok godt sammen the, eftersom varmt vand skal indeholde ½ kg. sukker for at være drikkeligt (Nogenlunde spændende) og sukker ikke just er en god kompagnon til tobak. Men dette må skylde drikkens varme.

Tømmermandssmøgen: Din hjerne vil dø, din hals er trævlet op fra aftenen førs smøger, det hele svimler og din mave skriger efter mad. På trods af den dårlige og tørre smag i munden har du alligevel brug for en smøg, bare til at starte en ny dag. Priceless...

Vildumedudogrygesmøgen: Smøgen kan mange ting, men bruges som scoretrick kan den også. Dette simple spørgsmål om at dele en smøg udenfor, er en undskyldning for at forlade et tæt befolket område og komme ud et sted, hvor smalltalk kan finde sted - Gør man dette godt ender det i en scoring.

Writersblocksmøgen: Smøgen der ryges når du virkelig ikke ved hvad du skal skrive i din stil og derfor må stoppe op for at tænke. Behøver ikke at være en kedsomhedssmøg, men kan også forstærke filosofiske tanker.

Ølsmøgen: Mængden af smøger man ryger til øl, vidner om dens fantastiske natur. Det er jing og jang. Det kan være på eftermiddagsbodegaet, aftendrukken, fodboldkampen osv. Ubeskrivelig god, da den bryder øllens kontuniutet og eftersmag og fungerer som refreshment i det tunge øl. Men pas på at nikotinen ikke fortunger dit hovedet det hænder ofte efter høj indtagelse af alkoholsrig humlebryg.

Credits: Beatrice Juliette L. Alexanian, Lasse Heide Fjordbo, Rasmus Elm og Amalie Ansager