søndag den 14. juni 2009
buisness time
Aww yeahThat's right baby.Girl, tonight we're gonna make love. You know how I know, baby? ‘Cause it's Wednesday. And Wednesday night is the night that we make love. Tuesday night's the night that we go and visit your mother, but Wednesday night is the night that we make love. ‘Cause everything is just right conditions are perfect. There's nothing good on TV. Conditions are perfect. You lean in close and say something sexy like, “I might go to bed I've got work in the morning.†I know what you're trying to say baby. You're trying to say, “Oh, yeah. It's business time. It's business time.â€It's business. It's business time.That's what you're trying to say you're trying to say let's get down to business it's business time.It's business. It's business time.Next thing you know we're in the bathroom brushing our teeth. That's all part of it, that's foreplay. Then you go sort out the recycling. That's not part of it but it's still very important. Then we're in the bedroom. You're wearing that ugly old baggy t-shirt from that team building exercise you did for your old work. And it's never looked better on you.Oh, team building exercise '99.Oh, you don't know what you're doing to me.I remove my jeans but trip over them ‘cause I still got my shoes on. But I turn it into a sexy dance.Next thing you know I'm down to just my socks and you know when I'm down to just my socks what time it is...it's time for business. It's business time.It's business. It's business time.You know when I'm down to just my socks it's time for business that's why they call it business socks.It's business. It's business time. Oh.Ooh, makin' love. Makin' love for two. Makin' love for two minutes. When it's with me you only need two minutes, ‘cause I'm so intense. Two minutes in heaven is better than one minute in heaven. You say something like, “Is that it?†I know what you're trying to say. You're trying to say, “Aww yeah, that's it.†Then you tell me you want some more. Well I'm not surprised. But I'm quite sleepy.It's business. It's business time.Business hours are over. Right, right.It's business. It's business time.
fredag den 12. juni 2009
Cyklisten
Mit liv som cyklist er snart forventet at tage en ny drejning, ned af en ny vej. Først til højre af Ansvarlighedsvej, til højre igen af Voksenhedsvej for så til sidst at ende i en blind vej af fortvivlelse.
Indtil videre har min vej foregået med støttehjul, til tider overflødige, men stadig behjælpende støttehjul der har gjort tilværelsen som cyklist en del nemmere. Jeg har så længe jeg kan huske (nok meget symptomatisk) søgt at frigøre mig fra støttehjulene og agere libertiner i den store verden, men alligevel har det været for trygt og nemt at beholde dem på.
Cykelturene har foregået i vidt forskellige omgivelser, i virkligheden ret sædvanelige omgivelser. Det er ret sædvaneligt for os cyklister at søge kendte ruter, både så man ikke farer vild eller ender i for store omveje af tidsspild. Alligevel søger jeg som cyklist med støttehjul konstant at vælte, udføre skade på min cykel eller opstille scenarier for min fremtidige færd uden hjul. Ved at øve mig i at falde er jeg klar til det chok der er at falde uden støttehjul. Ved at udføre skade på cyklen skaber jeg udfordringer for mig selv og sikrer at min cykeltur hverken bliver for monotom, triviel eller lang. Dette kan ses som en smule åndssvagt da man så i længden må investere i en ny cykel eller i en tid være afskåret fra det glade cykelliv, men glæden ved at cykle findes større ved at cykle på en spritny cykel eller komme tilbage til den glade cykelverden efter en tids pause. På samme måde hjælper de opstillede, og i tilfælde udøvede, scenarier også min cykeltur da denner er lutter forberedende. Det er aldrig til at vide hvordan man reagerer på en punktering da den kan komme på ubelejrlige tidspunkter, med ved at simulerer en får jeg en idé om hvad der skal til for at rette op på det.
Nu nærmer tiden hvor støttebenene skal af sig, med hastige træk, dog kommer perioden med en kæp i bagagebæret først men denne varer efter erfaring ikke lang tid og så må jeg håbe på at jeg har fået pakket alt i bagagen så jeg kan tage min egen personlige cykeltur ned af ansvarlighedsvej - en tur der selvfølgelig vil være til mit eget soundtrack, men som stadig vil være uungåeligt påvirket af trafikkens strøm, de andre cyklisters ageren, de skarpe sving, småsten på vejen eller uforventede renoveringer og omvæltninger.
Så er der bare tilbage at håbe at jeg finder nogle gode cyklister at følges med og at vejen vil sno sig rigtig efter min vej ...
Indtil videre har min vej foregået med støttehjul, til tider overflødige, men stadig behjælpende støttehjul der har gjort tilværelsen som cyklist en del nemmere. Jeg har så længe jeg kan huske (nok meget symptomatisk) søgt at frigøre mig fra støttehjulene og agere libertiner i den store verden, men alligevel har det været for trygt og nemt at beholde dem på.
Cykelturene har foregået i vidt forskellige omgivelser, i virkligheden ret sædvanelige omgivelser. Det er ret sædvaneligt for os cyklister at søge kendte ruter, både så man ikke farer vild eller ender i for store omveje af tidsspild. Alligevel søger jeg som cyklist med støttehjul konstant at vælte, udføre skade på min cykel eller opstille scenarier for min fremtidige færd uden hjul. Ved at øve mig i at falde er jeg klar til det chok der er at falde uden støttehjul. Ved at udføre skade på cyklen skaber jeg udfordringer for mig selv og sikrer at min cykeltur hverken bliver for monotom, triviel eller lang. Dette kan ses som en smule åndssvagt da man så i længden må investere i en ny cykel eller i en tid være afskåret fra det glade cykelliv, men glæden ved at cykle findes større ved at cykle på en spritny cykel eller komme tilbage til den glade cykelverden efter en tids pause. På samme måde hjælper de opstillede, og i tilfælde udøvede, scenarier også min cykeltur da denner er lutter forberedende. Det er aldrig til at vide hvordan man reagerer på en punktering da den kan komme på ubelejrlige tidspunkter, med ved at simulerer en får jeg en idé om hvad der skal til for at rette op på det.
Nu nærmer tiden hvor støttebenene skal af sig, med hastige træk, dog kommer perioden med en kæp i bagagebæret først men denne varer efter erfaring ikke lang tid og så må jeg håbe på at jeg har fået pakket alt i bagagen så jeg kan tage min egen personlige cykeltur ned af ansvarlighedsvej - en tur der selvfølgelig vil være til mit eget soundtrack, men som stadig vil være uungåeligt påvirket af trafikkens strøm, de andre cyklisters ageren, de skarpe sving, småsten på vejen eller uforventede renoveringer og omvæltninger.
Så er der bare tilbage at håbe at jeg finder nogle gode cyklister at følges med og at vejen vil sno sig rigtig efter min vej ...
Abonner på:
Opslag (Atom)
