... "The festival you gave me that day, the festival you can't take away" lyder festivalens nye slogan.
Festivalen startede få år tilbage, som en måde at fejre friheden i at holde sin egen hybel for en tid og den har siden budt på mange kontroversielle begivenheder. Normalt forbindes festivaler med uhumske forhold og store armbevægelser. Dette gør Boris-festivalen op med og danner i stedet ramme om en intim og dyrkende oplevelse.
Igennem tiden har den udvilket sig til at blive en promoverende begivenhed for "The Boris Project" - mit personlige medieimperium. Den har derfor også udviklet sig fra at være en ordinær samling af projektets næreste kontakter til et eventbaseret arrangement med både temadage, fester og koncerter, men stadig inden for samme beskedne fysiske rammer.
Mange vil måske huske den månedslange festival forrige sommer der dyrkede feriens legitime tomhed og udviskning af memoirs ved hjælp af uvæsentlige playstationspil, langtrukne "Tour de France"-etaper og et afslappet forhold til hash. På trods af denne tilsyneladende kedsommelighed satte denne festival et legendarisk punktum på folkeskoletilværelsen. Festivalen blev financieret af Park-Café's fryser og folks afslappede tilværelse i ferienstunden. Denne festival står som et af højdepunkterne i en festivalsepoke der også fornyelig fik tilføjet et kapitel i form af den seneste festival der ligeså blev grundlagt på baggrund af intimitet og en afslappet holdning til narkotikum. Et forhold der bl.a. udmundede sig i festivalens slogan "Say Yes To Drugs".
På denne festival blev der introduceret et nyt koncertkoncept hvor bands afprøver sig selv på en skræmmende intimt scene. 1. band på festivalen overhovedet var lidt af en sensation da det lykkedes at gendanne det ellers opløste indie-rockband Les Ramabété for en sidste koncert. Derudover bød festivalen på en slumberparty-dag med pyjamas som påkrævet dresscode og ikke mindst en tribute til den velproducerede miniserie "Band of Brothers".
Festivalen opstår mere eller mindre spontant efter hvornår vores sponsor "Smukke Christina" vil financierer og afholde sig fra festivalpladsen, derfor ønsker jeg at i følger med i medierne for opdateringer.
Til sidst vil jeg opfordrer folk til at skrive festivaldagbøger, anmeldelser eller historier ned og sende dem til mig så de kan blive udgivet på The Boris Project. Bl.a. kan der nævnes en varmende tv-pejs, en mødom i M, diverse fester, forrest gump in real-life og et badekar i alternativ funktion.
// The Boris Project
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg husker også en lyserød freesbee fra den sommerferie. En ekskursion til ikea (hvor vi spillede med freesbee på parkeringspladsen) hvor vi dyrkede alle de sædvanlige ritualer som man jo dyrker i Ikea, dvs pizza slice og cola med refill - afprøvning af diverse møbler og den rituelle smøg i deres rygerbokse (hvor vi planlagde at vi ville ryge en joint en dag, hvornår sker det - næste BF måske?)
Der var også den der legendariske fodboldkamp i fælledparken...
desuden var det da også på the very first festival at der blev droppet en kommentar fra en hvis person hvis navn ikke skal nævnes her.
Det var dén om de mange millioner og faren som også havde arbejdet hårdt for dem (!!!) det var dengang den faste joke var omkring nico's far som ejede nykredit.
Send en kommentar