Lige nu sidder jeg i et IC3-tog i klædt søndagstøj – men alligevel føler jeg mig fucking cool, måske er det min jakke der gør det, måske er det orgelspillet i ”Kings Of Leon – Holy Roller Novacaine” der får mig til at føler mig cool. Ved det ikke, men disse små momenter er alt værd. Det kryber op af ryggen på en og sidder så fast i ryg og arme. Man føler sig stærk og klar til alverdens udfordringer, endda med overskud nok til at komme med en kvik bemærkning inden man på det barbariske afliver sin modstander.
Ofte gør soundtracket på den film man selv er med i halvdelen af det. Dansende ned ad gaden syger ”Burn Baby Burn” jeg er på vej i byen og ville ønske at folk kunne høre hvad min iPod spillede give mig de probs jeg fortjente.
Den ene hånd tripper til trommespillet den anden løftes op til munden for at tænde en cigaret. Helst på en meget cool måde, hvor man ryster Tigerlighteren (6 for 10 kr.) som det var en zippolighter. Så hives der en buddweiser frem, de smager ikke overdrevet, prisen er fedtet, men håndtaget er fucking hardcore at holde på og de drikker dem altid i film. (Husk at smid den væk på den måde de altid gør.)
Alt dette får en til at føles forbandet cool – specielt hvis man har en fed skjorte på. Men det sker højst sandsynlig ikke uden et soundtrack. Mando Diao eller Kings Of Leon ville passe rigtig godt der..
Jeg vil praise en opfindelse så man kunne høre hvad alle folk hørte altid, sådan skrue ind på deres iPod og høre deres musik så kunne man finde deres stemning og blive inspireret. Hvor fedt kunne det ikke være hvis en hel tog-kupée tunede in på ens iPod og sang med på Jamiroquai. Så kunne det være lige før at det ville være ok at møde kl. 08.
- I say who are you, no matter who you are!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar