mandag den 24. november 2008

Let's Go Back To The Roots

Hip hoppen er igennem de seneste år blevet kedelig, monoton og inspirationsfattig. Specielt er dansk rap blevet automatisk og statisk. Hvide splejsede mænd i for stort tøj med semisocialrealistiske upoetiske tekster og hjemmelærte flows vis backup musik er styret af en macintosh-computer med hans homeboy bag knapperne.

Alligevel har jeg hørt det kaldes for det nye rock’n’roll, det rebelske oprør og det mest progressive i dansk musik. Problemet er at der mangler ånd, stemning og kvalitet. Godt nok finder vi revolutionære og progressive tekster hos mange danske rappere, men beats bliver ensformige og overraskelsesmomentet kommer bare aldrig.

Dansk rap har måske aldrig været af stor international kvalitet, men ud over LOC der formår at nyskabe og holde kontinuitet har der længe ikke været noget bud. Ofte mangler der nogle referencer til de sorte rødder som musikken kommer fra, ofte bliver genren for statisk og ofte mangler der manuel teknik. I går oplevede jeg dette bevist. For jeg opdagede modsætningen! Jeg oplevede hip-hoppens rødder i soulen, funken og jazzen, derudover oplevede jeg indblanding af ægte rock’n’roll og crowd-control.

Vega var fuld af leg og dans fra det moment de 7 Philadelphia baserede supermusikanter entrerede scenen som start på det jeg vil kalde en Philliyade, de kom og de sejrede gjorde de. Musikken stoppede aldrig og den store Questlove stoppede aldrig sin takt bag trommesættet. Det var en tur igennem de 7-8 albums rødderne har lavet, der var endda plads til at man kunne flette Guns’n’roses, Curtis Mayfield, Lil Wayne, Sugarhill Gang og Black Sabbat ind i den i forvejen nok så holdbare musik. Der var plads til hvert instrument – 2 minutter til trommeslagerne, 2 minutter til guitaristen der var mere rock’n’roll end noget rockband jeg har set, 2 minutter til organisten, 2 til bassisten og 2 til manden på tuba.

Der var en enorm fest på scenen og der osede af livsglæde næsten lige så meget som der osede af pot i salen. Noget der varmede på en kold november aften.

The Roots overbevidste mig i går om hvad vejen frem for hip hop er – så nu er endnu en anmelder der tror han kan redde verden er i mig født. Gå tilbage til rødderne, dyrk genres, bands og classics. Og så vær dog forhelvede ikke bange for synkrondans, skæve instrumenter og klicéer.
Tak

Ingen kommentarer: