Cyklisten

Mit liv som cyklist er snart forventet at tage en ny drejning, ned af en ny vej. Først til højre af Ansvarlighedsvej, til højre igen af Voksenhedsvej for så til sidst at ende i en blind vej af fortvivlelse.

Indtil videre har min vej foregået med støttehjul, til tider overflødige, men stadig behjælpende støttehjul der har gjort tilværelsen som cyklist en del nemmere. Jeg har så længe jeg kan huske (nok meget symptomatisk) søgt at frigøre mig fra støttehjulene og agere libertiner i den store verden, men alligevel har det været for trygt og nemt at beholde dem på.

Cykelturene har foregået i vidt forskellige omgivelser, i virkligheden ret sædvanelige omgivelser. Det er ret sædvaneligt for os cyklister at søge kendte ruter, både så man ikke farer vild eller ender i for store omveje af tidsspild. Alligevel søger jeg som cyklist med støttehjul konstant at vælte, udføre skade på min cykel eller opstille scenarier for min fremtidige færd uden hjul. Ved at øve mig i at falde er jeg klar til det chok der er at falde uden støttehjul. Ved at udføre skade på cyklen skaber jeg udfordringer for mig selv og sikrer at min cykeltur hverken bliver for monotom, triviel eller lang. Dette kan ses som en smule åndssvagt da man så i længden må investere i en ny cykel eller i en tid være afskåret fra det glade cykelliv, men glæden ved at cykle findes større ved at cykle på en spritny cykel eller komme tilbage til den glade cykelverden efter en tids pause. På samme måde hjælper de opstillede, og i tilfælde udøvede, scenarier også min cykeltur da denner er lutter forberedende. Det er aldrig til at vide hvordan man reagerer på en punktering da den kan komme på ubelejrlige tidspunkter, med ved at simulerer en får jeg en idé om hvad der skal til for at rette op på det.



Nu nærmer tiden hvor støttebenene skal af sig, med hastige træk, dog kommer perioden med en kæp i bagagebæret først men denne varer efter erfaring ikke lang tid og så må jeg håbe på at jeg har fået pakket alt i bagagen så jeg kan tage min egen personlige cykeltur ned af ansvarlighedsvej - en tur der selvfølgelig vil være til mit eget soundtrack, men som stadig vil være uungåeligt påvirket af trafikkens strøm, de andre cyklisters ageren, de skarpe sving, småsten på vejen eller uforventede renoveringer og omvæltninger.


Så er der bare tilbage at håbe at jeg finder nogle gode cyklister at følges med og at vejen vil sno sig rigtig efter min vej ...