Glashuset

Kast ikke med sten når du selv bor i et glashus, siger et gammelt ordsprog. Dette lyder umiddelbart sympatisk, men problemet er at man ofte kun har brug for at kaste med sten når man selv bor i et glashus. For som en anden regel, som invasionen af Normandiet viste var, at det bedste forsvar er angreb.

Dette har vore kære verdensmajæstater forstået og sten flyver til højre og venstre som selv ikke oprørerne imod rydningen af Ungdomshuset kan mønstre, blot for at beskytte deres eget glashus. Nu hvor det frie markeds svar på Holger Danske, den usynlige laissez-fairehånd ikke har kunne holde vægten er dette nu brudt sammen og utilfredsheden med dette sløres nu af hykleriske trusler om svineinfluenza, terrortrusler og indvandrebander.

Gaza-konflikten er et oplagt eksempel på hvordan Israels regeringen har propaganderet sig til et slørende angreb imod uskyldige palæstinensere. Blot 4 mennesker døde af Hamas' hjemmelavede bomber, i mens et langt større antal er døde af markedets hærgen - Her menes arbejdsulykker og det faktum at stress er blevet en global folkesygdom. Dette viser at regeringen ikke er ude på at rede befolkningen imod død og ødelæggelse, men blot kaster en ny sten for ikke selv at blive ramt. Det mener næsten om Stalins gulag-retorik der førte til citatet: "1 mands død er en tragedie, mens 1 million mænds død er en statistik". Alt imens havde verdens øvrige ledere travlt med kaste sten i alle retninger og opfordrer deres egne organisationer til at gøre oprør, disse viste sig dog helt ubruglige og man tvinges til at sammenligne dem med en gennemhullet paraply der sikkert ser meget flot ud i solskin, men ikke virker når det regner.

Der er blot tilbage at håbe på at glashusendes fundamenter styrter sammen under den nuværende krise, så en ny og langt mere effektiv dagsorden kan sættes.